Miljø

 

En plantebaseret livsstil er ikke kun fordelagtig for helbredet, men den har også en positiv effekt på vores lokalområdes og hele jordklodens miljø og klima. I en tid, hvor klimaforandringer og bevarelsen af biodiversitet er sat højt på den globale politiske dagsorden, er der mange, som overvejer, hvad de som enkeltpersoner kan gøre i deres hverdag, for at sætte så lille et klimaaftryk som overhovedet muligt.

En af de største forskelle, man kan gøre for at formindske sit negative aftryk på klima og miljø, er at ændre sine kostvaner fra en kost centreret omkring animalske fødevarer som kød, æg og mælkeprodukter til en rent plantebaseret kost. Det skyldes dels, at fremstillingen af animalske fødevarer kræver mange flere ressourcer end produktionen af plantemad, dels at restprodukterne (affaldet) fra produktionen af animalier har en overvejende negativ effekt på vores miljø. Disse to aspekter vil vi kigge nærmere på i de følgende afsnit.

Biodiversitet
Det er vanskeligt at sætte et præcist antal på, hvor mange dyr, der bliver slagtet med menneskeligt

forbrug for øje, men The Vegan Calculator anslår, at det på verdensplan drejer sig om over 150 milliarder individer pr. år (4). Den voksende økonomi i lande som bl.a. Kina og Indien betyder, at mange mennesker i disse lande gerne vil og kan adoptere den vestlige livsstil med det dertil hørende høje forbrug af animalske produkter. Den voksende efterspørgsel bevirker en generel stigning i antallet af produktionsdyr. Dette kan vi også mærke i Danmark, hvor der i disse år er et øget fokus på væksten i produktionen af slagtesvin, der bliver eksporteret til bl.a. Rusland og Kina.

Den tropiske regnskov er et af de steder på kloden, som har den største artsrigdom ellerbiodiversitet, og der bliver opdaget nye arter af flora og fauna hver eneste dag. Den stadigt voksende produktion af landbrugsdyr til menneskelig konsumption udgør derfor en alvorlig trussel mod denne artsrigdom, da den kræver et større og større naturområde til fremstilling af foder. I dag anslås det, at vilde dyrearter kun udgør 3 % af klodens pattedyr, mens fremavlede landbrugsdyr udgør hele 65 % (5).

 

Den tropiske regnskov
I Danmark alene blev der i 2017 opdrættet 35.490.911 landbrugsdyr (1). Alle disse dyr har brug for rigeligt med foder, så de kan vokse sig store på kortest mulig tid. Herhjemme dyrker vi dyrefoder i form af bl.a. korn, majs, roer og raps på ca. 81,3 % af det samlede danske landbrugsareal (2). I

forhold til det store antal landbrugsdyr, er den hjemlige produktion af foder dog langt fra nok til at brødføde hele vores samlede dyrebestand.

Løsningen på dette problem har man fundet i importen af billigt foder – fortrinsvis soja – fra bl.a. Syd- og Mellemamerika. Sojaen kommer fra landbrugsjorde, der er frembragt ved fældningen af den tropiske regnskov. I 2014/2015 blev der importeret ca. 1,5 millioner tons soja til danske landbrugsdyr (3). Det svarer til et areal på størrelse med Sjælland og Falster, som Danmark alene beslaglægger af de tropiske naturområder til fordel for vores landbrugsdyr.

 

Udledning af drivhusgasser og andre affaldsprodukter
Vi har alle sammen hørt om udledningen af drivhusgasser gennem malkekøers prutter, og vi har måske fundet det en smule komisk, at så fredeligt et dyrs tarmfunktioner kan udgøre en risiko for vores miljø og klima. Men ifølge FN er den animalske landbrugsindustri – altså ikke kun malkekøer, men grise, høns, kalkuner, slagtekvæg m.m. – en af de største miljøsyndere på verdensplan. Det anslås at fremstillingen af animalske produkter står for udledningen af ca. 14,5 % af den samlede menneskeskabte udledning af CO2, mens hele verdens samlede trafiksektor – dvs. fly, biler, offentlige transportmidler, skibe m.m. – kun står for 13 % (6).

Til denne enorme luftforurening kommer andre affaldsstoffer som f.eks. fosfor, svovl og ammoniak, som udledes gennem spildevand og gylle fra de mange dyrelandbrug. Det er estimeret, at dyrelandbruget i Danmark producerer ca. 32 millioner tons gylle om året (7), hvoraf meget ender på vores marker og herefter i vandløb, fjorde, have og grundvand.

Landbrugsindustrien tærer altså ikke bare på klodens begrænsede ressourcer, men producerer også en masse biprodukter, der i højeste grad er skadelige for vores miljø og klima.

 

Livet i vores fjorde
I 1997 havde vi en meget varm sommer i Danmark. Det var en af de varmeste somre, man havde målt i mands minde. Den sommer talte man om en forøget fiskedødelighed i de danske fjorde, der skyldtes en akut opstået mangel på oxygen i vandet, et såkaldt iltsvind. Tragedien kunne ledes tilbage til en ukontrolleret opblomstring af algebestanden i fjordene, fordi den store mængde alger brugte al luften i vandet, så fiskene blev kvalt.

Alger har brug for tre ting for at leve og formere sig, nemlig oxygen, sollys (som ikke var en mangelvare i 1997) og næring i form af gødningsstoffer (8). Men hvordan kunne der havne så store mængder gødning i fjordene, at det fik algebestanden til at gå amok?

Danmark er et intensivt dyrket landbrugsland – næsten 2/3 af Danmarks areal er kultiveret land (9). Af dette areal bruges ca. 81,3 % til at dyrke foder til landbrugsdyr (kun ca. 18 % bruges til at dyrke mad til mennesker og til andre formål) (10). Samtidig har vi en kæmpe produktion af landbrugsdyr, der selv producerer enorme mængder gylle – ca. 32 millioner tons om året. En stor del af disse affaldsstoffer bruges til f.eks. biobrændsel, mens ca. 200.000 ton havner ude på markerne som gødning (11). Hertil kommer en stor mængde kvælstof i form af kunstgødning. Afhængigt af lokalområdet er mængden af kvælstof på markerne ofte for stor til, at planterne kan optage det hele, og en del af gyllen bliver vasket ud med regnvandet og drænrørene og havner i vandløb, søer og fjorde.

Den voldsomme iltsvind i 1997 kan altså kobles direkte til vores måde at bruge vores jords ressourcer og i særdeleshed den uhensigtsmæssige fremstilling af animalske produkter, som i sidste ende kan være til fare for hele økosystemer.

 

Rent drikkevand
I Danmark er vi i den heldige og næsten enestående situation, at vi har så rent grundvand, at vi kan bruge det som drikkevand uden en kompliceret rensningsproces eller tilsætning af kemikalier som f.eks. klor. Det er noget helt særligt set i sammenligning med mange andre lande i Europa og på verdensplan. I de senere år har der dog været flere episoder med fund af forurenet vand i danske drikkevandsboringer, og borgere i de ramte områder har fået påbudt at koge vandet inden brug eller helt holde sig fra at drikke det.

Et af de kemikalier, der er fundet i danske drikkevandsboringer er desphenyl-chloridazon, der stammer fra landbruget, hvor det indtil 1996 blev brugt som sprøjtemiddel (12). Den intensive dyrkning af foderafgrøder til vores landbrugsdyr er afhængig af brugen af diverse pesticider og herbicider for at kunne opretholde en høj produktion. Uden disse kemikalier ville produktionen af dyrefoder falde, og vi ville være nødt til at importere endnu flere afgrøder for at kunne opretholde den høje produktion af mælk, svinekød og andre animalier.

Et fald i efterspørgslen efter animalske produkter kunne være med til at sænke behovet for fremstillingen af de enorme mængder dyrefoder og således påvirke brugen af giftige kemikalier i en positiv retning, så det ikke blev nødvendigt med udledningen af nær så mange giftstoffer, som tilfældet er i dag.

 

Verdenshavene
Fisk, rejer og andre skaldyr bliver ofte markedsført som et sundt og miljømæssigt bæredygtigt alternativ til rødt kød. Et nyt studie fastslår dog, at vi risikerer at tømme verdenshavene for fisk i 2050, hvis vi fortsætter med at drive fiskeri i det omfang, vi gør i dag (13). Meget fiskeri foretages med såkaldt trawling. Der bliver brugt radar til at lokalisere fiske- eller rejestimer, og store net bliver slæbt hen ad havbunden for at samle dem op. Disse net kan ødelægge havbundens fine økosystem og indfanger alt levende på deres vej – også arter, som ikke bliver solgt som spisefisk, men bliver kasseret som bifangst, f.eks. delfiner, hajer og sæler.

Dansk fiskeri er omfattet af EUs fiskekvote-lov, hvilket i princippet betyder, at der kun må fanges en bestemt mængde af en given art. Dette betyder dog ikke, at man undgår udsmidning af bifangst – ofte efter, at fiskene er døde. Derfor går selv såkaldt bæredygtigt fiskeri hårdt ud over havenes økosystemer.

Mange forbrugere foretrækker opdrættede fisk frem for fisk fanget ved havfiskeri, da disse tit er billigere. Fisk og skaldyr som f.eks. laks og rejer opdrættes i afgrænsede havbassiner, hvor dyrene svømmer tæt i meget store flokke. Den store tæthed betyder, at der er stor risiko for sygdomme og parasitter, og opdrætterne sørger derfor jævnligt at medicinere dyrene med antibiotika (14). Fra disse intensivt drevne anlæg bliver der udledt spildevand med ekskrementer og medicinrester, der kan udgøre en betydelig forureningskilde for den omkringliggende natur og havmiljø (15).

Som det ses af denne korte gennemgang, har vores valg af fødevarer en stor betydning for klodens miljø og klima – såvel i global som i lokal perspektiv. En overvejende plantebaseret kost kan spare naturen, drikkevandet, økosystemerne og klimaet for en stor mængde giftstoffer, forurening og skadelig påvirkning således, at også kommende generation kan vokse op i en artsrig og klimamæssigt favorabel verden.

Kilder

1. Kvæg, svin, får og fjerkræ, http://www.statistikbanken.dk/HDYR07

2. https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/sites/dyrenesbeskyttelse.dk/files/publikationer/S%C3%A5dan%20ligger%20landet%202016_web.pdf. Ifølge Landbrug & Fødevarer ligger dette tal kun på ca. 75 % ( https://www.lf.dk/tal-og-analyser/fakta-om-erhvervet/fakta-om-erhvervet/fakta-om-erhvervet-2017# )

3. https://www.information.dk/debat/2013/05/dansk-landbrug-graenser og http://awsassets.wwfdk.panda.org/downloads/wwf_soy_report_final_jan_19.pdf

4. http://thevegancalculator.com/animal-slaughter/

5. https://www.ecowatch.com/earth-is-facing-most-severe-extinction-crisis-in-65-million-years-1882085041.html Studie: http://www.pnas.org/content/early/2018/05/15/1711842115

6. http://www.fao.org/docrep/018/i3437e/i3437e.pdf

7. SEGES Svineproduktion: Potentiale i gyllebørs, rapport nr. 55 og Torkild Søndergaard Birkmose, Kasper Stefanek og Kurt Hjort-Gergersen: Biomasse til Biogasanlæg i Danmark. Udgivet af AgroTech. Revideret udgave november 2013.

8. http://denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Milj%C3%B8_og_forurening/Vandmilj%C3%B8,_spildevand_og_olieforurening/iltsvind

9. https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=24323

10. https://www.dyrenesbeskyttelse.dk/sites/dyrenesbeskyttelse.dk/files/publikationer/S%C3%A5dan%20ligger%20landet%202016_web.pdf

11. SEGES: Fakta om kvælstof i landbruget og vandmiljøet.

12. https://www.dr.dk/nyheder/indland/historisk-stor-forurening-af-dit-drikkevand-boringer-lukket-over-hele-landet

13. http://www.pnas.org/content/113/18/4895

14. http://www.danskakvakultur.dk/medlemmer/veterinaer/medicin/

15. https://mst.dk/erhverv/akvakultur/havbrug/