Etik

 

vegansk, veganer, etik, holdning, kalvVeganisme og etik

For mange mennesker er den veganske livsstil tæt forbundet med en etisk stillingtagen, hvor de tager afstand fra al systematisk avl, indespærring, udnyttelse og slagtning af dyr. I den vestlige verden har vi en lang historisk tradition for at betragte dyr som værende mindre værd og derfor underordnet mennesket (1). Vi gør forskel på væsner, der har lige vigtige interesser i at leve et liv fri for lidelse, blot fordi de er af forskellig art. Denne opfattelse kaldes speciesisme, og den bygger på filosofiske og religiøse overvejelser omkring menneskets centrale og ophøjede plads i naturen (2). Veganere forsøger at gøre op med det speciesistiske verdenssyn gennem en erkendelse af, at dyrene eksisterer i fællesskab med mennesket, ikke for mennesket.

 

Magt og ret

Den vestlige kultur er langt hen ad vejen bygget op omkring et antropocentrisk verdenssyn. Dette betyder, at vi generelt betragter mennesket som værende midtpunktet i skaberværket eller naturen. Omverdenen bliver målt og vejet ud fra menneskelige værdier, og alle levende væsners værdi bliver bedømt ud fra deres nytte og gavn for mennesker. Denne antropocentriske opfattelse legitimeres i nogle tilfælde af tolkninger af religiøse tekster, hvor mennesket figurerer som kronen på skaberværket (3). I andre tilfælde betragtes mennesket slet og ret som det stærkeste led i fødekæden pga. sin intelligens og teknologiske kunnen. Denne magt bliver i nogle situationer tolket som en ret til at bruge dyr og andre levende væsner efter egen interesse og til egen vinding. Mennesket behandler derfor i mange tilfælde ikke dyr som levende individer og som mål i sig selv, men nærmere som objekter og midler til at opnå forbrugsgoder, profit, magt m.m.

Kan dyr føle smerte?

Men kan det passe, at menneskets magt over andre væsners liv er ensbetydende med, at vi også har ret til at behandle disse væsner efter forgodtbefindende? Det er et filosofisk spørgsmål, der i stadig højere grad optager moderne filosoffer i takt med, at grundige studier fortæller os stadigt mere om dyrs liv, adfærd, tanker og følelser.

En af de første filosoffer til at anerkende dyrs evne til at lide, samt deres interesse i ikke at blive udsat for lidelse af andre, var Jeremy Bentham (1748-1832). Bentham mente, at de etiske principper for menneskers forhold til dyr skulle bygges på den grundlæggende kendsgerning, at dyr kan føle fysisk smerte, ligesom vi mennesker kan (4). Vores evne til at kende forskel på lidelse og nydelse, frygt og glæde, afsavn og tilfredshed er noget, vi mennesker har til fælles med de andre dyr. Mennesker såvel som andre pattedyr, fugle, fisk m.fl. stræber efter et liv så fri for lidelse, frygt og afsavn som muligt. Friheden til at styre uden om disse negative aspekter af livet er derfor det, der bør kendetegne et godt liv for både mennesker og dyr.

etik, vegansk, forening, veganerforening, dyreetik

”Men planter har da også følelser…”

Som veganer mødes man ofte med uforståenhed over, at man gør forskel på dyr og planter. Mange mennesker indvender, at planter da vel også føler smerte. Dette er dog ikke korrekt.

Mennesker og dyr er kendetegnet biologisk ved at have et centralt nervesystem. Kroppen bruger nerverne til at advare hjernen om potentielt livstruende fare, f.eks. bid eller stik fra andre dyr. Registreringen af smerte sætter gang i en kemisk proces i kroppen, således at vi kan komme væk fra kilden til smerten og derved redde vores liv. Planter mangler denne fysiske reaktionsproces; de har intet at bruge et nervesystem eller smertereceptorer til, da deres overlevelse ikke afhænger af, hvorvidt de kan komme væk fra skadelig påvirkning eller ej. Planter kan derfor ikke føle smerte, som mennesker og dyr kan (5).

 

Skal dyr have rettigheder?

Dyr er bevidste individer ligesom mennesker (6). Hver enkelt af dem har en egen interesse i at føre et liv fri for lidelse og afsavn. Det ved enhver, som har haft en hund eller en kat. Dette gælder også dyrene i madindustrien, tøjindustrien, forsøgslaboratorier m.v. Der er et tiltagende antal mennesker, som mener, at dyrs evne til at skelne mellem velbehag og smerte bør danne grundlag for nogle basale rettigheder, som beskytter dyr imod lidelse. Der er ikke tale om stemmeret, ligeløn, ret til pension og lignende, men om rettigheder, som minder om menneskerettighederne, der er til for lovmæssigt at sikre et liv fri for udnyttelse, tortur og vold. Selvom der så småt er ved at blive taget skridt til en retssikring af dyrs liv (f.eks. spansk juras anerkendelse af menneskeaber som individer (7), samt i nogen grad vores egen dyreværnslov (8)), står vi dog meget langt fra en juridisk sikring af alle dyrs ret til ikke at blive dræbt eller påført lidelse og smerte af mennesker, hvilket vores behandling af landbrugsdyr som objekter og produktionsenheder er et eksempel på.

“The question is not Can they reason?

nor Can they talk? but

Can they suffer?

Jeremy Bentham (4)

Kødforbrug og hungersnød

Vores forbrug af animalske fødevarer har en dårlig indflydelse ikke kun på dyrenes hverdag, men også på vores medmenneskers liv. Vi har en stor udfordring i forhold produktionen af billigt dyrefoder, f.eks. soja, der skaber problemer for produktionslandenes lokalbefolkninger (9). Soja til eksport til de vestlige lande produceres bl.a. i Sydamerika, hvor det kun levner lidt plads og ressourcer til landenes egenproduktion. Dette skaber mangel på fødevarer i nogle områder og et behov for at importere dyre produkter fra udlandet. Samtidig er fortjenesten ved sojaen så lille for de lokale producenter, at store dele af befolkningen i produktionslandene lever i fattigdom. De har således hverken ressourcer til at dyrke deres egen mad eller betale for de dyre importerede varer, og der skabes en ond cirkel af fattigdom og sult. Denne onde cirkel kan vi dog bryde, hvis vi omlægger vores forbrug af animalske produkter og vælger plantebaserede produkter i stedet.

Viden og ansvar

Mennesket er på mange områder et dyr som andre dyr – vi har behov for føde, tryghed og omsorg. Men mennesket er også et etisk dyr, som er i stand til at foretage en vurdering af den etiske baggrund for sine handlinger (10). Vi har igennem vores historie – og ikke mindst igennem de sidste par århundreders udfoldelse af videnskaberne – indsamlet erfaringer og opbygget et stort lager af viden, der gør det nemmere og nemmere for os at træffe beslutninger, der både er gavnlige for os her og nu, og som også er etisk forsvarlige over for vores medskabninger og senere generationer.

vegansk forening, veganer, etik, dyrenes frie farm

Vi ved således, at mennesker kan leve sundt og godt på en plantebaseret kost; vi ved endda at

vores høje indtag af animalske produkter giver os en række livsstilssygdomme og skavanker (11). Vi ved at dyr er sansende og følende individer som os selv, der kan kende forskel påvelvære og smerte, tilfredshed og afsavn (6). Vi ved, at vores omfattende produktion af animalske fødevarer har en negativ indflydelse på vores miljø og klima og truer endda med at skabe uoprettelige skader på vores planet (12). Med denne viden følger et etisk ansvar for hver enkelt af os og i fællesskab om at træffe de valg og beslutninger, som er mest gavnlige ikke blot i forhold til vores egen person her og nu, men for resten af vores medskabninger, vores børn og vores børnebørn.

 

Kunsten at handle i overensstemmelse med sine overbevisninger

De fleste mennesker kan blive enige om, at vi alle har et ansvar for at sikre dyrene bedre velfærd, at skåne naturen og klimaet, samt at forvalte jordens ressourcer således, at vore medmennesker og fremtidige generationer kan leve et godt og fyldestgørende liv. Vi lever dog alle i en verden, hvor traditioner, vaner og bekvemmelighed spiller en meget stor rolle i den måde, vores sociale samvær med hinanden er bygget op på. Selvom man måske synes, det er synd for grisene i landbruget, kan det være svært at sige nej tak til flæskestegen juleaften. Og måske synes man egentlig, man gerne ville undgå at spise burgere med oksekød for klimaets skyld, men hvad ville gutterne sige, hvis man ikke tog med dem på McDonald’s efter fodboldkampen? Hvordan skal man balancere sine overbevisninger med de forventninger, samfundet og de sociale normer stiller til en? Mange mennesker finder en sådan balancegang vanskelig, og de fravælger derfor at efterleve deres værdier, fordi det er mere bekvemmeligt ikke at stille spørgsmålstegn ved samfundets normer.

Individets magt

Selvom mange har lyst til at ændre deres kostvaner og forbrugeradfærd for dyrene i vores landbrug, for miljøet og klimaet, for deres eget helbred eller noget helt andet, kan det være vanskeligt at finde motivationen til en gennemgribende vaneændring, og vi føler os ofte små og magtesløse over for et helt samfund bygget på normer, der bifalder udnyttelsen af dyr. Som forbrugere har vi dog hver især en stor magt til at ændre netop disse normer, eftersom vi hver eneste dag vælger nogle varer frem for nogle andre (13). Er vi mange nok til at vælge de plantebaserede varer frem for de animalske, vil produktionen af animalier med tiden blive udfaset, da de ikke længere vil være rentable for producenterne. Det anslås, at veganismen er vor tids hurtigst voksende livsstils- og retfærdighedsbevægelse (14), og det er derfor ikke usandsynligt, at der inden for den nærmeste fremtid vil være flere, som vælge den plantebaserede end den traditionelle livsstil.

Som forbrugere kan vi også påvirke producenterne af fødevarer, kosmetik og andre produkter mere direkte ved at gå i dialog med dem og ønske flere veganske produkter på hylderne. Langt de fleste producenter er glade for feedback og lytter gerne til forslag fra deres kunder. I vores rolle som borgere i et demokrati kan vi også påvirke de folkevalgte politikere (såvel de lokale som dem, som sidder i Folketinget) ved at stille spørgsmål og krav til dem. Og sidst men ikke mindst, kan vi gennem oplysning og dialog præge vores familie og venner til at vælge en grønnere livsstil.

 

En god verden – også for kommende generationer

Jordens lunger, regnskovene, fældes med stadig større hast, temperaturen ved polerne stiger, og det intensive fiskeri betyder, at verdenshavene vil være tomme for fisk i 2048 (16). Den vestlige verdens speciesisme og antropocentriske verdenssyn har paradoksalt nok medført, at menneskets egen overlevelse på jorden er kommet i fare.

Spørger vi videnskaben, er der ikke meget tvivl om, at vi alle skal ændre adfærd og handlemønster, hvis vi skal have noget håb om at efterlade en nogenlunde beboelig planet til vore efterkommere og medskabninger. At vælge en plantebaseret livsstil er derfor ikke kun en etisk stillingtagen i forhold til dyrene og naturen, men også i forhold til vores børn og børnebørn, som i fremtiden skal forholde sig til konsekvenserne af vores valg og handlinger. Forskning viser, at den mest effektive måde at bevare jordens ressourcer, og dermed livsgrundlaget for fremtidige generationer, er netop ved at vælge en plantebaseret livsstil (17).

Sammen kan vi sætte et positivt aftryk på livet på vores planet og skabe en bæredygtig fremtid for de kommende generationer.

veganerforening, dyr, etik, dyreetik

 

Kilder

1)    Melanie Joy, 2009: Why We Love Dogs, Eat Pigs And Wear Cows

2)    Peter Singer, 1975: Animal Liberation

3)    1. Mosebog 1,26

4)    Jeremy Bentham, 1789: An Introduction to the Principles of Morals and Legislation

5)    https://illvid.dk/naturen/planter/kan-planter-foele-smerte og https://videnskab.dk/kultur-samfund/foler-dyr-smerter-pa-samme-made-som-os

6)    http://fcmconference.org/img/CambridgeDeclarationOnConsciousness.pdf og https://www.information.dk/debat/2018/08/dyr-ogsaa-bevidsthed-intelligens-komplekse-foelelser-alligevel-behandler-stadig-produktionsmidler

7)    https://anima.dk/artikler/fra-regnskoven-til-europadomstolen#.W9cHaDGmnIU

8)    https://danskelove.dk/dyrev%C3%A6rnsloven

9)   https://www.verdensskove.org/files/Artikler_og_rapporter/2018%20Den%20danske%20Sojaimports%20m%C3%B8rke%20skygge.pdf

10) Jonathan Safran Foer, 2009: Eating Animals og https://www.mickeygjerris.com/etik/

11) Maria Felding og Tobias Schmidt Hansen, 2016: Den plantebaserede kost, Colin Campbell et al., 2004: The China Study og Michael Greger, 2015: How Not To Die

12) http://www.fao.org/docrep/018/i3437e/i3437e.pdf

13) https://faktalink.dk/titelliste/pofo

14) https://www.plantbasednews.org/post/5-surprising-studies-that-prove-veganism-is-growing-around-the-world

15) Will Tuttle, 2005: The World Peace Diet. Eating for Spiritual Health and Social Harmony oghttps://everydayfeminism.com/2014/12/animal-rights-feminist-issue/

16) http://science.sciencemag.org/content/314/5800/787

17) https://www.theguardian.com/environment/2018/may/31/avoiding-meat-and-dairy-is-single-biggest-way-to-reduce-your-impact-on-earth